At gå i tro

Jesus kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.
Johannes evangeliet kap. 4

Der var engang en mand, som ville teste sin egen tro. Han ville se, om troen var stærk nok – om den virkelig kunne bære ham. Så han går ned på stranden. Her ruller han buksebenene op og tager sko og strømper af. Og så går ned mod vandkanten. Han går med lukkede øjne og knyttede hænder, mens han mumler for sig selv: Jeg tror. Jeg tror. Jeg tror! Så går han ud på vandet. Her åbner han øjnene og kigger skuffet ned på sine våde fødder. Tænkte jeg det ikke nok! - udbryder han.

Tro er mange ting. Det kan den lille anekdote være med til at illustrere. Tro kan være et magtmiddel, som vi prøver at styre virkeligheden med. Hvis vi bider tænderne sammen og tror rigtig intenst, så kan vi måske få noget ubehageligt til at gå væk – eller vi kan måske få noget godt til at ske. Hvis bare vi tror nok. Så bliver troen et magtmiddel.

Tro kan også være et sæt meninger. Jeg tror, det bliver en mild vinter i år. Jeg tror, at Grækenland snart går fallit. Jeg tror, at huspriserne begynder at stige igen. Jeg tror, at DSB bliver bed-re til at overholde køreplanerne. Jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed, men det er nu min overbevisning. I den for-stand er tro det samme som mere eller mindre vilkårlige meninger.

Tro kan også være noget, der er på færde imellem mennesker. Jeg tror på dig! Vi har måske forskellige holdninger. Vi kan være uenige. Men jeg tror på dig. Jeg stoler på, at du aldrig vil falde mig i ryggen. For du er troværdig som menneske. Tro i den her forstand er tillid.

Når Jesus snakker om tro, så er det mest i den her sidste betydning: Altså tro som tillid. Tro er ikke som et middel til at styre Gud med. Og heller ikke en mening om Guds eksistens. Men tro er et forhold til Gud. Et forhold, som er båret af tillid. Det afspejler sig i den fortælling, som vi lige har hørt.

En mand kommer til Jesus. Det er tydeligt, at han skiller sig ud fra mængden. Han er ikke en af dem, der plejer at flokkes om Jesus. Han er kongelig embedsmand. Så han er både rigere og mere fornem end de andre. De små fiskere og bønder og fattigfolk rykker lidt til side, så den fine mand kan komme hen til Jesus. Der hviskes. Gad vide hvad han vil?

Men så snart han åbner munden, kan de mærke, at han ikke kommer som den store og stærke. Tvært imod: Han komme i sin magtesløshed. Han er far – og hans søn er alvorlig syg. Så syg at han kan dø hvert øjeblik. Og så hjælper hverken rigdom eller position noget som helst. Den mand er vant til at løse pro-blemer. Men her er der ingen løsning i sigte. Alle muligheder er taget fra ham. Han kan ikke lave om på situationen. Men han kan heller ikke bare sætte sig ned og vente på at det værste skal ske. Det er til at blive vanvittig af. Så hellere gøre noget – uanset hvor håbløst det ser ud. Ingenting skal være uprøvet, når det gælder hans dreng. Derfor kommer han til Jesus.

For en måned siden ville han nok have sagt, at det var tåbeligt. For hvem kan lave vand til vin – og gøre syge mennesker raske – og jage døden væk? Ingen kan! Selvfølgelig har han hørt rygterne om Jesus. Men hvad er det - andet end snak? Meninger og overtro. De fattige lever deres sølle liv. De er villige til at tro på hvad som helst, der kan give dem et lille håb. Og så sætter de straks deres vilde drømme i omløb. Sådan tænkte han for en måned siden. Men nu er situationen anderledes. Han har selv brug for et håb at klynge sig til. Derfor kommer han til Jesus.

Det er ydmygende. Og det bliver ikke bedre af, at Jesus er så afvisende. Du kommer vel bare for at opleve noget interessant?
I har vel diskuteret, hvordan det er – med ham Jesus. Og nu skal du have din nysgerrighed stillet.
Men sådan er det jo ikke. Det kunne have været sandt for en måned siden. Men nu er der meget mere på spil. Det er som om et dybt, sort hul har åbnet sig foran ham. Og han er bange for at blive slugt af angsten og fortvivlelsen.

Herre, kom før min dreng dør!! Vi kan høre hvor hjerteskærende det er. Her er der ingen skjult dagsorden. Ingen meninger. Ingen diskussionslyst. Vi er helt inde ved benet. Det er død eller liv. Herre, kom før min dreng dør!!

Vi er lige akkurat midt i fortællingen. Tiden står stille. Sagen er på spidsen. I næste øjeblik kan vi vælte til den ene eller til den anden side. Vi kan falde ned i det dybe mørke – eller gå frelst derfra. Det er nu, det sker.

Og Jesus siger: Gå hjem, din søn lever!! Manden vender sig og går. Han får ikke noget bevis med sig. Ingen sikkerhed. Han får ikke engang en forklaring. Bare: Gå hjem, din søn lever!! Det er alt. Så vender han sig og går.

Han går ikke med selvsikre skridt. Han træder varsomt – som på tynd is – som om hans nye håb kan bryde sammen, hvert øjeblik det skal være. Men han går dog. Og han når hjem. Og håbet holder, så glæden kan få frit løb. Sådan er det at gå i tro – tvivlende, famlende – indtil vi er på den sikre side.

Amen.