Salige er de, der sørger

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

»Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«

Mattæus evangeliet kap. 5.

I dag er det Allehelgens dag. Vi følger skikken med at læse navnene op på dem, som er døde her i sognet i årets løb. Bag ved hvert navn er der et menneskeliv. Nogen af jer, som er her i dag, var særlig knyttet til dem, der bliver nævnt. I var en del af deres liv. Andre af os har andre navne, som vi husker og tænker på. Familie eller venner, som levede et andet sted eller døde for flere år siden. Men vi var en del af deres liv – og husker på det med glæde og taknemmelighed og savn.

Livet formede sig meget forskelligt for de mennesker, som vi har i tankerne. Nogen fik et langt liv - og døde trætte og mætte. Andre blev væk midt i livet, mens de stadigvæk havde mange opgaver og mange drømme foran sig. Men uanset hvordan det blev, så var det altid et helt liv. Der var en begyndelse. Gud plantede livet i verden. Det betød noget, mens det var. Og Gud tog livet til sig igen. Det var et helt liv.

Det betød noget. Ingen af dem, som vi tænker på i dag, levede deres liv i et tomrum. Vi var der. Og de var der for os. Vores liv var viklet sammen med deres. Vi betød noget for hinanden. Og netop derfor har de efterladt sig et tomrum. Vi holder altid noget af vore nærmestes liv i vore hænder. Men så blev livet væk. Og vi står tomhændede tilbage.

Salige er de, som sørger, siger Jesus. Vi studser nok lidt over den modsætning, som er i det udtryk. Salighed og sorg ligger på hver sin ende af følelsesskalaen. Hvordan kan de to ender mødes? Hvordan kan vi være lykkelige, når vi savner?

Salige er de, der sørger – ikke fordi de sørger. For der er bestemt ingen salighed gemt i selve sorgen. Sorgen er det store tomrum, den store smerte, den levende død. Vi frygter sorgen. Vi er bange for, at den skal beholde os, så vi aldrig slipper ud af den igen.

Salige er de, der sørger. Savnets forudsætning er kærligheden. Kun den, der har mødt et andet menneske i kærligheden, kan overhovedet komme til at savne. Salige er de, som sørger. Vi kunne også sige: Stakkels det menneske, der ikke kan sørge og savne. Han har ikke kendt kærligheden. Han har ikke delt sit liv med et andet menneske. Han har ikke haft noget at miste.

Vi kunne vælge at holde os på den sikre side. Ikke involvere os. Ikke knytte os til andre mennesker. Ikke bære med på deres glæder og sorger. Hvis vi blev i vores egen lille verden, så var vi sikrede imod at opleve sorg og savn. Men så var vi også ensomme og fattige. Vi havde givet afkald på alt det gode i livet, alt det meningsfulde, alt det, der gør livet levende. Sorgen og savnet er kærlighedens pris. Salige er de som sørger, for de har i hvert fald levet og elsket.

Salige er de, som har levet og elsket og mistet, for de skal trøstes. Salig er den, der ikke flygter fra sit savn. Salig er den, der ikke lukker af for en andens sorg. Salig er den, som sorgen har gjort tyndhudet. For kun den, der sørger, kan trøstes. Og kun den, som er blevet trøstet, kan trøste andre. Ja, så er der måske alligevel en slags salighed midt i sorgen. For Gud er der.

At Gud er i sorgen betyder, at verden er større, end vi tror. Når vi mister, så lukker vi os om vor sorg. Verden bliver lille og sort. Og vi sanser kun savnet. Men Gud er der også. Og det menneske, som ved døden er skilt fra os, det menneske er levende hos Gud. I en verden, som vi ikke ser. Men vi tror, at Guds verden er så stor, at der også er et rum til de døde.

Gud er også i sorgen. Salige er vi, når han møder os der og trøster os i vor sorg. Han har den døde i sin hånd. Men han tager også de levende ved hånden. Og han følger os igennem sorgen og tilbage til livet.

Salige er vi, når vi trøstigt vender tilbage til livet og ikke bygger en beskyttende skal omkring os. Salige er vi, når vi lever og elsker - vel vidende at kærligheden har sin pris.

Amen.