Se himlens fugle

Jesus sagde: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Mattæusevangeliet kap. 6.

Storm P. siger: Den, der ikke bekymrer sig, er selv ude om det, for der er altid nok at bekymre sig om. Med andre ord: Hvis vi absolut VIL, så kan vi nok også finde en god grund til bekymre os. Det skulle ikke være så svært. Jesus siger noget ret anderledes. Han siger: Vær ikke bekymrede!

Tit ærgrer det mig forfærdeligt, at vi ikke kan høre tonefaldet i det, Jesus siger. Når det gælder Storm P. så er vi ikke så meget i tvivl om tonefaldet. Det er humoristisk. Men altid med en dybere pointe nedenunder. Det er sværere at høre tonefaldet, når Jesus siger noget. Vær ikke bekymrede! Er det en ordre? Lyder han hård i stemmen? Betyder det: Nu tager du dig lige lidt sammen! Lad være med at være så pessimistisk. Lad være med at være så bekymret for din økonomi. Lad være med at rage til dig. Du skal ikke altid forvente det værste. Lad være med at gemme dig bag ved dine mure. Tænk positivt. Vær optimistisk. Lev i nuet.

Hvis det er den tone, Jesus har på, så kender vi smøren. Det er den sædvanlige løftede pegefinger. Den moralske opsang. Det handler om at ændre livsstil - til det bedre. Og hvis ikke det lykkes for os, så kan vi jo begynde at bekymre os om vor bekymring. Så kører det i ring og forstærker sig selv.

Men måske har Jesus en anden tone på. Jeg tror det! Vi kan høre det, Jesus siger, som en opmuntring. Du skal ikke være bekymret. Der er ingen grund til bekymring. Gud kender dig. Han ved, hvad du trænger til. Han ønsker at sørger for dig. Du skal ikke bære hele verden på dine skuldre. Gud bærer. Derfor er det i orden at være ubekymret.

Jesus siger faktisk ikke, at vi skal opføre os ligesom himlens fugle. Han siger, at vi skal se på dem og lægge mærke til dem. Og se på markens blomster, siger han. Fuglene og blomsterne sender signaler om, at Gud sørger for sin skabning. Hvis Gud tager sig af sine fugle og sine blomster, så vil han vel også sørge for sine mennesker. Så det er i orden at være ubekymret.

Det ironiske er, at hvis vi vil sørge for os selv – hvis vi prøver på at sikre vort liv og vor fremtid – så virker det tit imod hen-sigten. Vi kan købe rejseforsikringer og brandforsikringer og tyveriforsikringer og livsforsikringer - uden at vores liv føles spor mere sikkert af den grund. Vi kan skærpe kontrollen i lufthavnene. Men det betyder jo netop, at hver gang vi går igennem kontrollen, så bliver vi lige præcis mindet om risikoen for terror. Vi kan videoovervåge gader og stræder, men jo mere vi overvåger, jo mere farlig og utryg ser bybilledet ud.

I dag er der ekstraordinær generalforsamling i grundejerforeningen, der hvor vi har sommerhus. Vi skal have en bom op for indkørslen til området, fordi der har været så mange ind-brud. Jeg er meget ambivalent. Jeg vil være med, fordi det er et fælles projekt. Og jeg kan godt forstå, at det er træls for dem, der har haft indbrud flere gange. Men dybest set tror jeg ikke på bomme og mure og hegn. Grundlæggende kan vi ikke for-skanse os. Vi kan ikke sikre livet. Vi er udleveret til tilværelsen, og vi må tage det, der kommer.

Muslimerne har et udtryk, som de bruger flittigt. Hvis en mus-lim udtaler sig om noget fremtidigt, så siger han inshallah - om Allah vil. Muslimer er selvfølgelig ikke ens. Og de lægger ikke alle sammen det samme i det udtryk. Nogle bruger det sikkert bare tankeløst og af gammel vane. Men islam rummer en form for skæbnetro. En forestilling om, at alting - ned til den mindste detalje - er i Allahs hånd. Et menneske kan ikke selv påvirke sin skæbne her i livet. Hvis Allah vil, at et menneske skal leve, så lever det. Hvis det skal dø, så dør det. Sådan en skæbnetro giver også en vis ubekymrethed. Det kan simpelthen ikke betale sig at være bekymret. For det gør alligevel ingen forskel. Skæbnen er ligeså urokkelig som Allah selv.

Det er ikke den slags ubekymrethed, Jesus snakker om. Han tegner ikke et billede af en urokkelig Gud, som er højt hævet over menneskers verden. Tvært imod! Han tegner et billede af en Gud, som hele tiden ser sit menneske. En Gud, som forholder sig til situationen. Den ubekymrethed, som Jesus snakker om, den hviler på en forsynstro. Der er meget stor forskel på skæbnetro og forsynstro. Skæbnetroen siger: Det kan ikke være anderledes. Du kan lige så godt indstille dig på det. Forsynstro-en siger: Gud har set dig. Han har omsorg for dig.

Gud flytter ikke straks hver en sten væk fra vores vej. Livet bliver ikke let og ubesværet. Der er stadigvæk lidelse og smerte og nød og elendighed. Der er daglige anstrengelser for at få livet til at hænge sammen. Hver dag har nok i sin plage, som Jesus siger.

Men den kristne ubekymrethed har noget med ansvarsfordelingen at gøre. Det er Guds ansvar at være bekymret for verden. Vort ansvar er - ubekymret - at leve det liv, som vi er udleveret til. Af hele vort hjerte at elske Gud - og vor næste.

Amen.