Rødding kirke lukkes midlertidig
Af Hardy Møller, Kirkeværge
Februar 2012
Det endelige projekt for renovering af Rødding Kirke er nu sendt videre til provsti og stift for endelig godkendelse. En godkendelse vi forventer at have på plads i løbet af marts måned.
Da der er planlagt kirkelige handlinger frem til juli måned, og for ikke at lukke kirken i håndværkernes sommerferie, planlægger vi at starte 1. august. Kirken vil være lukket frem til 1. marts 2013.
Lukning af kirken i syv måneder er lang tid, men det er, hvad vores arkitekt erfaringsmæssigt mener, det vil vare. Konservatoren skal have nedtaget de dele der skal restaureres for at udføre arbejdet på eget værksted. Det giver så mureren mulighed for at arbejde i kirkerummet. Mureren vil sikkert starte med det udvendige arbejde med fugning af kvadresten og reparation af tårn, inden vinteren sætter ind.
Tiden frem til august vil vi bruge på at lave aftaler med håndværkere og som tidligere nævnt søge fonde om støtte til restaureringen. Private fonde, men også Kirkeministeriet der pr. 1. marts giver mulighed for at søge til restaurering af historisk inventar.
Under lukningen af kirken søger vi stiftet om lov til at holde gudstjeneste i Arken. Ved andre kirkelige handlinger vil Løvel og Pederstrup kirker kunne benyttes.
Er der spørgsmål ved evt. planlægning af brug af kirken kan man kontakte vores præst Niels Peter Jacobsen.
Flere artikler om renoveringen
-
Rødding kirke lukkes midlertidig
-
Antependet i Rødding Kirke
-
Renovering af Rødding Kirke
-
Restaurering af Rødding kirke
-
Inventaret i Rødding kirke er en historisk perle
-
Rødding kirke sidst restaureret i 1958
-
Meget er ændret i den gamle Rødding kirke
-
Blytækkeren arbejder efter de århundredgamle principper

